Stor guide: hudpleje fra Ole Henriksen

Vil du have glat, glowy hud med færre fine linjer og mere fugt og spændstighed? Så læs om vores deep dive i Ole Henriksens produkter!

09 apr, 2024
9 likes
Liselle Alkert er ekspert i Ole Henriksens magiske produkter!

Hvis vi siger Banana Bright Eyecream+, Vitamin C Serum eller Strength Trainer, hvad siger du så? Ja, Ole Henriksen selvfølgelig! Ole Henriksen er det danske mærke, der er blevet stort i Hollywood og over hele verden takket være produkter, der giver resultater og samtidig er gode for huden! Selve Ole Henriksen himself, som brandet er opkaldt efter, er kendt for at være en af de første til at arbejde med AHA og C-vitamin. Det var også ham, der opfandt den berømte sætning "The Ole Glow".

 

Udvalget er stort, og det kan være svært at finde det helt rigtige. Derfor har vi fået hjælp af Ole Henriksens egen Training Manager, Liselle Alkert!

 

Lad os tage det fra begyndelsen. De forskellige serier hedder Strength, Truth, Balance og Transform (og Transform Plus!). Hvilke resultater skaber de? Vi bad Liselle om at forklare ALT og endda fremhæve et stjerneprodukt i hver kollektion!

 

Strength: Styrker hudbarrieren og booster fugt

 

– Strength styrker huden, øger fugtniveauet og booster elasticiteten. Den blev lanceret i 2022 og var øjeblikkeligt en succes, siger Liselle Alkert og forklarer videre:

 

– Årsagen er enkel - fugtbarrieren! Den fungerer som et beskyttende værn, der holder det gode inde i huden og holder det dårlige ude. Derfor er den nødvendig for alle - uanset hudtype eller alder. Strength opbygger fugtbarrieren med ingredienser, der er inspireret af hudens egne grundlæggende byggesten. Det giver tydelige og effektive resultater, som vi elsker - huden bliver fuld af glød, fugt og energi!

 

Hvad er dit yndlingsprodukt fra produktserien?

 

– Her er jeg nødt til at fremhæve Hydrabarrier Nourishing Face Oil. Som nævnt tidligere fokuserer denne olie på at styrke fugtbarrieren, men den indkapsler også fugten sammen med alt det andet, du har påført tidligere i din rutine. Så du kan se den som en booster af hele din rutine for at maksimere resultaterne!

 

Truth: Giver øjeblikkelig glow

 

– Det her er vores bestselling produktserie, og årsagen er GLOW! Disse produkter giver huden en øjeblikkelig glød og energi. Her har du de perfekte produkter, når din hud føles grå, kedelig og trist, siger Liselle og fortsætter:

 

– Vores helteingrediens i den ikoniske orange Truth-serie er C-vitamin. Det er en kraftig antioxidant, som ikke kun hjælper os med at opnå en mere jævn og ren hudtone - det er også en effektiv anti-ageing-ingrediens. Så Truth giver huden ny energi og glød, minimerer rynker og linjer og fugter i dybden.

 

Og dit yndlingsprodukt i Truth-serien?

 

Banana Bright Vitamin C Serum! Det er faktisk både Ole Henriksens egen og min personlige favorit! Hvis jeg kun måtte bruge ét produkt resten af mit liv, ville det være det her, griner Liselle og fortsætter:

 

– Truth serum indeholder utroligt potent og effektivt C-vitamin, som giver en mere jævn og ren hudtone, og hyaluronsyre, som booster huden med fugt. Man kan nærmest se med det blotte øje, hvordan linjerne fyldes ud af den fugtgivende effekt! Vi har også PHA-syre i dette serum. Den giver en blid eksfoliering og udjævner teksturen. Sidst, men ikke mindst, har vi også det velkendte Banana Bright Powder-inspirerede pigment, som giver en optimal glød, hver gang du påfører den. Det er ikke for sjov, når jeg siger, at jeg ser 5 år ældre ud, hver gang jeg løber tør for den her!

 

Balance: Afbalancerer fedtet hud og hud med tendens til akne.

 

– Serien, der grundlagde Ole Henriksen-brandet! Det var efter, at han selv havde lidt af cystisk akne, at jagten på at helbrede og genoprette sin egen hud begyndte, fortæller Liselle.

 

– Balance er designet til at løse problemer med fedtet, kombineret og akneplaget hud. Hemmeligheden er blandingen af BHA- og LHA-syrer i kombination med nærende og naturlige antiseptiske ingredienser. BHA- og LHA-syrer er fedtopløsende og derfor vores bedste ven mod olie, porer og tilstopninger. Din hud kommer af med den uønskede, skinnende fornemmelse men er stadig fuld af glød og liv.

 

Hvilket produkt i Balance-serien elsker du?

 

Balancing Force Oil Control Toner. Den bliver nævnt alt for sjældent, men den er helt klart mit hemmelige våben mod en skinnende T-zone. Selv om jeg er en tør og dehydreret person, vil jeg gerne kontrollere fedtede områder, så min makeup forbliver perfekt hele dagen. Den minimerer synligheden af porerne, kontrollerer olien og forebygger overbelastning," siger Liselle.

 

Transform & Transform Plus: Virker mod fine linjer, rynker og pigmentering.

 

– Jeg plejer at bruge den her metafor om de hvide produkter i Transform-serien: Vi bruger dem til at "vaske vores lagner" (altså fjerne pigmentering og misfarvninger). Og så bruger vi de blå produkter i serien til at "stryge lagnerne" (altså minimere rynker og linjer)!

 

– En anden måde at differentiere produkterne i serien på er, at de hvide indeholder bakuchiol, et plantebaseret alternativ til retinol, som du kan bruge både morgen og aften, og som er et perfekt alternativ, hvis du tidligere har reageret på 'almindelig' retinol.

 

– Men den fælles stjerneingrediens i alle Transform-produkter er AHA- og PHA-syre. Og det er virkelig enkelt at forklare hvorfor! Jeg sammenligner produkterne med en zamboni - altså den maskine, der polerer en skøjtebane, efter at skøjteløbere har ødelagt den: Riller, linjer og pletter fjernes på magisk vis, og en ren, smuk overflade kommer til syne. Det er utroligt effektive produkter, men de er også velafbalancerede, så de også plejer, fugter og giver huden energi. Resultatet er en glat og smuk hudoverflade med glød, reducerede rynker, linjer og pigmentering!

 

Lad mig gætte, du har også en favorit i denne serie?

 

– Ja da! Dewtopia 20% Acid Night Serum. Oles produkter er kendt for deres potente formler, der giver tydelige resultater. Og hvis du vil have en smagsprøve på det, er det her produktet, der får dig til at tabe både næse og mund! Med vores mest potente syreserum (10% AHA og 10% PHA) får du øjeblikkelige resultater. Indarbejd det i din rutine to gange om ugen.

 

Ole Henriksens kropspleje



I 2022 kom der også længe ventet kropspleje fra Ole - vil du fortælle lidt om det?

 

– Ja! Touch er kærlighed til kroppen - produkter, der giver dig Ole-glow from head-to-toe. Touch er lige så effektiv og potent kropspleje, som vi er vant til at få fra ansigtsplejen. BeamCream giver uimodståelig glød og en udjævning af hudtonen med AHA-syre. Og så bør vores Restorative Hand Cream være i alles taske! Den fugter, styrker og plejer hænderne med en hurtigabsorberende formel, der indkapsler hænderne i guddommelig komfort.  

 

Wow, nu har vi allerede lært meget om de forskellige produktserier! Til sidst vil jeg gerne spørge om en personlig favorit (og der er flere end mig, der elsker den!). Den nyligt opdaterede Banana Bright Eye Creme - fortæl os om den opdaterede version Banana Bright Eye Cream+: Er det ikke skræmmende, når man ændrer noget i et så ikonisk produkt?

 

Jo, jeg var så nervøs, da jeg hørte om opdateringen ... indtil jeg fik lov til at prøve den! Jeg indså med det samme, at den ville blive ved med at være bestseller. Det fede er, at jeg stadig ikke har mødt en eneste person, der havde noget negativt at sige om opgraderingen.

 

Så hvad er forskellen mellem den gamle og den nye formel?

 

– Det, de gjorde, var at integrere et nyt, mere effektivt C-vitaminkompleks og derefter også opdatere og effektivisere stabiliseringen og transportingredienserne.

 

Vent, hvaffornoget? Fortæl lidt mere om det!

 

– Det kan faktisk være meget misvisende, hvor effektivt C-vitamin er. Du kan have fx 20 procent C-vitamin i et produkt, men hvis du ikke har ingredienser, der støtter, stabiliserer og transporterer det ind i huden, vil det ikke gavne noget som helst, og resultaterne vil udeblive. Så den er mere effektiv og også bedre egnet til følsom hud nu, hvor skørt det end kan lyde. De har også gjort den vegansk (vi har erstattet bivoks med essentielle fedtsyrer) og parfumefri. Resultaterne er fantastiske, og den øjeblikkelige lysnende effekt kombineret med de langsigtede virkninger vil fortsætte med at fortrylle folk i mange år fremover!

09 apr, 2024
Af: Skønhedsredaktør Bella Säfvenberg

Vurder artikel

9 likes

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

Vær den første til at vurdere artiklen